Om Tjekelpris.dk
Hvem er jeg?
Mit navn er Peter Hellmuth, og jeg har lavet Tjekelpris.dk, så du får et ærligt og transparent overblik over elpriserne, fordi jeg selv manglede en oversigt med gennemsigtige priser og tillæg.
Jeg har erfaring fra forbrugertjenester som Moneybanker og Samlino.
Min mission
Elpriserne ændrer sig hele tiden. Tillæg og vilkår gør priserne svære at gennemskue, hvorfor flere forbrugere ofte betaler mere end de nødvendigvis behøver. Derfor har jeg lavet Tjekelpris.dk: en gennemsigtig sammenligningstjeneste, hvor du trygt kan gennemskue elmarkedet.
Du ser størstedelen af de danske elselskaber, beregnet efter dit forbrug, hvor jeg altid forsøger at vise den billigste løsning først. Du kan indtaste dit eget forbrug, din nuværende eludbyder og aftale og så viser oversigten, hvor meget du kan spare.
Vil du i stedet følge elpriserne time for time eller se hvilket elselskab der er billigst, har jeg også sider om det.
Hvordan tjener jeg penge?
Tjekelpris.dk er en gratis sammenligningstjeneste for dig, som forbruger. Jeg tjener først penge, når du klikker dig videre til et elselskab og skifter, men det koster dig ikke noget ekstra. Jeg bruger kommissionen til at forbedre tjenesten og tilføjer nye udbydere løbende.
Kommissionen påvirker ikke rækkefølgen.
Alle prisdata kommer fra Trackwise, som opdaterer priserne flere gange i timen.
Ansvarsfraskrivelse
Tjekelpris.dk repræsenterer ikke elselskaberne, der er offentliggjort på denne hjemmeside.
Mine kilder
For at gøre Tjekelpris.dk troværdig, anvender jeg udelukkende pålidelige kilder.
- Trackwise (prisdata)
- Trustpilot (anmeldelser)
- Forsyningstilsynet og SKAT (afgifter og tariffer)
Hvordan kontakter du mig?
Har du spørgsmål, en idé eller måske fundet en fejl på Tjekelpris.dk, så skriv til mig på info@tjekelpris.dk eller via formularen herunder. Jeg bestræber mig på at svare inden for 48 timer.
Har du spørgsmål?
Kontakt os i dag. Vi bestræber os på at svare inden for 48 timer.